I det mellemamerikanske land Guatemala, der er præget af enorme Mayaruiner, jungle og andre eksotiske ting, brygges der øl. Den mest sælgende hedder Gallo. Man behøver ikke at være spanskkyndig for at regne ud, at Gallo betyder hane. Det fremgår tydeligt af etiketten. Den holder 5%. Nu er det forskelligt, hvad man forbinder med en hane. Den der forbinder styrke og kraft med en hane, vil nok blive skuffet. En kendsgerning er, at Gallo ikke smager af meget andet en en lys pilsner med let syrlig eftersmag. Lidt af en mexikansk Corona.
Den syrlige smag har den fordel, at man ikke behøver at presse lime ned i øllet som det ellers er traditionen i mesoamerika. Mesoamerikanerne vil nok tilsætte salt. At den ikke smager af noget er både dens styrke og svaghed.
På den ene side er det en god tørstslukker, hvis den nydes iskold, når man befinder sig i det tropiske klima ved kysterne. På den anden side dur den ikke til andet! Det virker derfor en anelse overdrevet, når der på etiketten står “Tradicion y orgullo de Guatemala”. Det betyder tradition og stolthed, men den stolthed der har karakter af at være berettiget hovmod. Det virker som en smule overdrevet anprisning, smagen taget i betragtning, og det siger vel alt, når man er nød til at anføre det med stort på etiketten.
Ikke blot ifølge etiketten, men også ifølge guatemaleserne er Gallo den bedste øl i Guatemala. Det er befriende med en så klar melding for så behøver man ikke at spilde tid på at smage de andre øl fra Guatemala.
På etiketten står også, at bryggeriet ønsker kommentarer. Fra bedømmeren er kommentaren følgende: Prøv igen.
Karakter (0-6): 2
Smagt fra flaske
Alkoholprocent: 5
Allbeer 
Nå, nå. Du er alt for meget streng. Jeg bliver ved at tro på, at Gallo er verdens bedste øl. Jeg er jo også fra Guatemala :o)