For ikke mere end et par år siden var 2100 Østerbro en udtørret øl-ørken med “Den Franske Café” ved Dosseringen som eneste vandhul. Her kunne de velbjergede og udpinte familiefædre begræde skæbnen med næbbet nede i de dengang store flasker fra Nørrebro Bryghus til stramme 105 kr per styk samt et velassorteret udvalg fra ølelefanten på hanerne.
De skatteundragende og storsnyltende kapitalfonde har nu stjålet hele Østerbrogade med masseproducerede metervarer fra Joe and The Juice, 3, Lagkagehuset, Fætter BR, Tiger, Baresso, McDonalds, Starbucks og Meyers mfl. I disse sjæleløse dødsboer sender det bedre borgerskab deres penge direkte til Cayman Island, mens de giver de fattige og flygtningene skylden for de røde tal på statskassens bundlinje.
Midt i miseren er det alligevel lykkedes ildsjæle at sikre speltsegmentet sjælden specialøl frisktrukket fra fadet på først og fremmest fremragende Søernes Ølbar, og senest Bunker Beer’s Tap 10. De har som navnet svagt antyder 10 haner med humlede herligheder fra udelukkende nordiske bryggere. Ikke at forveksle med det helkiksede projekt “Ny Nordisk øl”, hvor en eller anden hattenål fandt på at pille humle ud af ølligningen, der dermed aldrig kommer til gå op.
Tap 10 lever en halvhemmelig tilværelse i en lille kælder på Østerbrogade og syner ikke af meget i gadebilledet. Der bruges heller ikke de store resurser på markedsføring hverken i lokalsprøjten eller på de dersens sociale medier. Alligevel er der altid godt besøgt, og den intime atmosfære og retrorå decour minder om en cool crossover mellem legendariske Plan B og Ørsted. De unge tjenerinder har udsøgt musiksmag og som regel total tjek på øllet. Publikum er hovedsagelig ungt og meget feminint, og det er jo svært at brokke sig over, når man nu også kan spille vigtig på en meget billig baggrund.
På dagens menu er norske Lervig, der som regel holder et tårnhøjt niveau med mesterbrygger og super sympatiske Mike Murphy i front. Ham husker de fleste jo som et af de tidlige store navne fra hedengangne Gourmetbryggeriet, hvor han havde hånden i gryden med et de første batches af Beer Geek Breakfast. Lervigs Russian Imperial Stout, “Konrad”, falder ikke langt fra Murphys satans sorte bedrifter fra fortiden. Vi placerer den i smagehjulet med et prismærke på 100 kr, hvor den som den sidste øl lige får lov at falde ned til den korrekte stuetemperatur for en imperial stout.
Mens de andre øl fra Herslev, Beer Heere, Håndbryggeriet og Ghost Brewing glider ned over drøblen dufter Konrad allerede markant fra bordhøjde. Da glasset løftes møder en markant og stor aroma næsen med nænsom nibben af hårdristede toner fra malt, kaffe, chokolade og tørret frugt. Et fyrsteligt første indtryk der giver fristelser i retning af stærk ost eller en dekadent dessert, som akkompagnement. Men som på så mange andre ølbarer kan TAP 10 kun diske op med snacks, så det bliver økologiske popcorn, der skal holde liv i smagsløgene hele vejen til bunden af glasset med Konrad.
Det smukke smagehjul gør næsten ondt i øjnene som de forskellige farver funkler om kap med de sarte solstråler fra fortovets forårsfornemmelser. Kulsorte Konrad leger dog ikke med, og ligner en der har det lidt for varmt. Den er toppet af et tæt og særdeles stædigt skum, der nægter at forlade glassets kant og efterlader sig lange solide slør. Carboneringen er et eller andet sted i mellem lav og livløs, og det giver en fuldfed og oliet mundfølelse – en noget nær perfekt indpakning.
Den heftige alkohol på 10,4% er svær at spore i duft og i den store smag, som er i synkron balance mellem søde og bitre toner. Vanillie, rørsukker og chokolade finder vej forrest til tungen mens bitterheden fra kaffen samt Perle, Saaz og Simcoe langsomt varmer svælget op med en herlig tør og behagelig bitterhed. Sarte og harmløse Saaz og Perle er ikke oplagte humler til en imperial stout af denne kaliber, og de er umulige at detektere. På andre sites end Lervigs eget lervig.no, er humlerne benævnt Northern Brewer og Chinook, hvilket den relativt kraftige bitterhed taget i betragtning, ville give mere mening.
Finalen og eftersmagen er endeløs lang og i den sidste finish findes måske et strejf af bourbon.
Konrad er vel nok Lervigs flagskib og den eneste imperial stout i eget navn. De to andre “3 bean stout” og “Big ass money stout” er begge collabs, som den geekede gane kunne håbe en anden god gang fandt vej til hanerne på Østerbros Tap 10.
Karakter (0-6); 5
Allbeer 