Allbeer har alle dage med gammelsur stilsikkerhed udtrykt vores definitive foragt for dåsebajere, der jo om du vil det eller ej de facto er det ultimative udtryk for konsumkultur og masseproducerede industriøl. Alt det som specialølrevolutionen tilbage i øl-oldtiden gjorde opgør imod med rette og med succes.
Fra hipsterbryggernes side har de dårlige dåseundskyldninger længe stået i kø: Det er bedre for miljøet, øllet holder sig bedre, det grafiske design får nyt liv og fanden og hans pumpestok. Det udtaler de sikkert mens de sidder i en stor fed og CO2-udledende jumbojet på vej mod nye markeder og yderligere ekspansion. Sandheden er dog, at dåseøl er både billigere at producere, billigere at transportere og dermed profitmaksimerende. Og længere er den så ikke.
Det skulle dog lige være, at ATP-målere og podninger foretaget af sundhedsstyrelsen, viser at den ubeskyttede dåseåbning som bajerbællere patter på- eller hælder af er ligeså beskidt og forurenet som Istedgade’s rendesten.
Derfor er det mest naturlige for den bedagede beer geek selvfølgelig at undgå dårlig dåse i al almindelighed. Men altså hertil og ikke længere for den ene halvdel af Allbeers redaktion:
Ved en tilfældig tur i en gurkerkiosk i Kolding af alle steder, spottede vi helt symbolsk og bekræftende for vores harceleren ovenfor dåseversioner af Founder Brewing Co.’s referencebryg Centennial IPA samt bællebajeren All Day IPA. De stod der i dette fandens fesne format side om side med et hav af dåserbajere fra ølelefanten og den ultimative dåsealfons Harboe. Fuldstændig forkert og for en flad tyver stykket!
Hjemme på Hotel Koldingfjord findes kun øl fra ølelefanten, så tørsten og fristelsen overvandt det indledende chok og de fine forstokkede fornemmelser. Undskyldningen blev selvfølgelig et komparativt studie i flaske versus dåse, så there u go, Allbeer er ude af dåsen.
Centennial IPA er Founders Brewing Co.’s ultimative flagskib og en ærkeamerikansk klassiker. En India Pale Ale så legendarisk, at den tilmed gennem årene er anvendt som benchmark-bryg for det “Beer Judge Certification Program” der bruges i samtlige af de anerkendte amerikanske smagskonkurrencer. Vi har nydt den fra fad og flaske adskillige gange, og selvom den amerikanske marketingmaskine jo tager festfyrværkeriet af floskler til et helt uhørt niveau, så er der altså bare noget om snakken med Centennial IPA.
Hemmligheden ligger i rigelige doser af Centennial humlen som så tørhumles eftertrykkeligt. Som alle halvstudendikose humlehobitter vil vide, er Centennial en relativt ny dual-humle, der fungerer exellent som aroma/bitterhumle og huserer under nicknamet “super-cascade”. Den er ikke helt så floral men derimod mere bitter og består af 3/4 Brewers Gold, 3/32 Fuggle, 1/16 East Kent Golding, 1/32 Bavarian og 1/16 ukendt.
Læs også: Founders Brewing Co,, Breakfast Stout
Ophældning bør være hårdere end fra flaske for at mindske øllets kontakt med en sandsynlig kontamineret metaloverflade, men inden da vaskes dåsen selvfølgelig helt ren. Lyden af aluminiumsåbneringens endeligt akkompagneres af livlige, liflige og ultrafriske noter af humle, grape, harpiks, gran, blomster og citrus.
Går du grundigt til værks og stikker båthårnet helt ned i dåseåbningen blander en beskidt aroma af metal sig i din humlefeber. Så derfor gælder det om at tømme dåsen ned i et glas med stilk øjeblikkeligt, hvor den bredrøvede maltprofil så sikrer en smuk skumoplevelse. Robust og resistent. Tæt og tungt hvilende over den middelcarbonerede og kobberfarvede krop til absolut sidste dråbe.
Fra flaske og fad har Centennial IPA bare mere af det hele i sin store smag, og en himmelsk masserende mundfølelse med blid bidende bitterhed. Men de intense, liflige og ultrafriske noter af humle, grape, harpiks, gran, blomster og citrus synes et tand mere fortættede og kortvarige fra dåse. Dog stadig en ren nydelse og hoppylicious humleprofil, som fra Founders stolte repetoire kun blev matchet af den (desværre udgåede) slagkraftige storebror “Double Trouble IIPA”.
Karakter (0-6): 4
Allbeer 