Vi har her på redaktionen aldrig rigtigt fundet os helt til rette med Hornbeer. Men de har vundet stort set alt, hvad der er at vinde af titler på den hjemlige ølscene. Det siger dog ikke så meget. Vi har slået smagsløgene på den vederstyggelige “Carribian Rum Stout”, vi har lige manglet det sidste i flere af de velhumlede typer, vi har nydt den vellykkede Vinterporter og af højdepunkter skal nævnes Black Magic Woman, The Fundamental Blackhorn og Hophorn. Men vi har haft lidt svært ved at finde den røde tråd i den samlede portefølje, hvor det som regel opleves sådan lige ved og næsten. Øl med et solidt sikkerhedsnet men uden den sikrestre signatur, og vi har savnet lidt kant.
Når jeg tænker på Hornbeer går det mere i retning af de fantastisk flotte etiketter og brygmester Jørgen Fogh Rasmussen, hvis bror jeg havde og har et rimeligt anstrengt politisk forhold til. At Hornbeer tilmed også har branchens mest fladpandede slogan: “…smager altså godt!” – og den modige variant “…smager da godt!” – skærper jo ikke ligefrem profilen i retning af andet end laveste fællesnævner.
Men nu må jeg simpelthen æde halmen i egne træsko. Hornbeer viser med Grisk, at de har boller på størrelse med en brunstig hanelefants efter måneder i cølibat. Med dansk ølhistories mest modige og politiske etikette går han direkte i struben på bankerne som få i den kulturelle og politiske sfære tør eller gør. Tilmed i god og sober tone, krydret med veludviklet humor og solidt ølhåndværk. Ikke overraskende har han scoret en hel del fortjent omtale, og Spar Nord forsøger desperat at stoppe øllen med et komisk krav om fogedforbud.
Historien har spredt sig som de berømte ringe i vandet, og Spar Nord leverer et skoleeksempel på, hvordan man fucker up på kontoen for damage control. Allbeer bidrager gerne yderligere, og nej vi går ikke ind for censur. Slet ikke af øl, og vi kan kun begræde at Hornbeer er blevet tvunget til at producere en ny og mere harmløs etikette. Kunst bliver altid mere relevant, når den mixes med politik og holdning, selvom de frelste vil prøve at overbevise os om det modsatte. Den originale etikette forestiller din bankrådgiver i skikkelse af en Joker, der bær et emblem med navnet “SparNar”, der godt kunne minde lidt om Spar Nords logo og navn. Mere kontroversielt er det sådan set ikke, og selvom etiketteteksten strammer skruen lidt, bliver budskabet skarpt skåret op og blot mere og mere påtrængende som dagene går. Vi skylder Jørgen Fogh Rasmussen at gengive det i sin fulde ordlyd:
“Hornbeer Grisk er brygget til ære for den finansielle sektor, der med usædvanlig høj moral varetager en vigtig funktion i samfundet. I den sektor lever man helt op til det gamle ordsprog: “det ingen ser, har ingen ondt af”. Når ordentlige mennesker betror banken deres opsparing, så bliver den “forvaltet” med “rettidig omhu”, så banken tjener sikre penge. Det er ikke sikkert der bliver ret meget tilbage til kunden. Når banken er blevet lidt for “risikovillig” og den kører fast og skal reddes af de danske skatteydere, så modtager direktørerne “gyldne håndtryk” for deres seriøse indsats ! En masse mennesker står tilbage med store tab. Men det er ikke kun ved de store bankkrak, at ordentlige mennesker bliver snydt. Når banken “rådgiver”, så kan du være helt sikker på, at det er med udgangspunkt i, at banken skal tjene penge. Banken har simpelthed en anden dagsorden end den officielle.
Danmark indtager en flot førsteplads når det gælder befolkningens tillid til hinanden – til naboen, til offentlige institutioner og, ja, til den finansielle sektor. Det er en tillid som er værdifuld i et velfærdssamfund. Uden den tillid ville alting blive mere besværligt med mere kontrol, Ja, det ville formentlig koste vores førsteplads som “Verdens lykkeligste folk”. Så det er bare så ærgerligt, at der er en vigtig sektor med en helt anden moral og dagsorden. Med Hornbeer Grisk vil vi gerne være med til at sætte fokus på moral – modsat griskhed. Hvis denne øl kan være med til at flere mennesker stiller krav til deres bank om redelighed, så har vi nået vores mål. Men øllet er godt nok – det holder til gengæld hvad det lover. En humlet type, IPA 6,4% – lige mellem bankernes indlånsrente på 0,5% og udlånsrenten på 10% – kaldet “rentemarginalen” – se evt Ebberød Bank. Een krone pr. flaske Grisk bliver doneret til kræftens bekæmpelse.”
Det siger vist det hele. Og mens Johanne og Enhedslisten netop har varslet revolutionen inden 20 år, så har de griske, grådige, fallerede og kriminelle men ustraffede finansinstitutioner været bare lidt hurtigere. De har sikret sig den største pengeoverførsel fra “main street to wall street” i historien. Nu taler alle så om krise. Men det er et forkert ord at bruge. Der er tale om en bankkrise og en bankgæld. At den så nu ved et trylleslag er blevet til folkets gæld med tvangsauktioner, tabte jobs, hele byer der går fallit samt fornyet og uhørt højt pres på almindelige menneskers arbejdsliv, det er da mindst en lille revolution og det største landevejsrøveri nogensinde. Skruppelløst har de fået deres sponsorerede politiske venner til at baile dem ud, beholde deres del af kagen og ustraffet trække sig tilbage med absurd mange milliarder på bogen mens alt fortsætter stort set uforandret i finanssektoren. Hvis det ikke i sig selv er nok til en ny revolution, og det er det ikke, så må vi skuffe Enhedslisten med, at den nok aldrig kommer.
Men nok om de forsvunde trilliarder, nu til øllet – der uden at være en IPA-revolution ikke alene holder hvad det lover, men er decideret gavmildt med herligt høje humlerenter. Stor aroma. Frisk, Nyslået. Sød og tæt på det parfumerede. Masser af humle – dernæst malt, citrus, gran, grape, karamel og frisk frugt. Blød carbonering og en olieret smooth tekstur, uklar, diset kastanjebrun krop der står smukt i en sjælden sommerlig solstråle. Personlig er jeg mest til en lidt kraftigere carbonering for en klassisk IPA, omvendt sidder dette udtryk lige i skabet og øllet bliver aldrig fladt.
Skummet er massivt, luftigt, langtidsholdbart og sætter slør hele vejen ned langs glassets kant. Smagen er mere asketisk bitter end duften lagde op til, tørt og bistert huggende men meget sprød og behagelig. Over ganen følger noter af blomster, malt, sliksødme, gran, grape, og karamel. Finalen er lang og tiltagende tør, og det bringer Grisk helt i mål som en fin IPA og en stensikker investering.
Selvom finanssektoren for tiden ikke gør livet nemt for Jørgen Fogh Rasmussen, er han ikke så nem at ryste. Blandt de nye øl på vej er Grisk-light, Megagrisk, Sparnar-pils og julegrisk. Så lad os fylde sparegrisen og investere lidt risikovillig kapital i Hornbeers ædle mission og passionerede brygindsats. Det giver med garanti bedre renter end i banken.
Karakter (0-6): 4
Se video om Hornbeer herunder:
Allbeer 
Jeg køber den bare på grund af Spar Nords idiotiske fogedsag. Men dejligt at læse, at den også smager godt 🙂