BrewDog/3Floyds, Bitch Please

Efter 9 varianter af Beer Geek Brunch og Beer Geek Breakfast til Mikkeller Bars overdådige Beer Geek Brunch er der vel ikke rigtig noget at sige til, at ens smagsløg havnede i en blindgyde. Og alt sund fornuft pegede da også på den direkte vej hjem fra Mikkeller Bar. Men nu handler Mikkeller jo som bekendt ikke om sund fornuft, og vi havde altså brug for et eller andet at restituere os på efter den bedste søndag eftermiddag i mands ølminde. Et første ubegavet forsøg blev Nøgne Ø’s Porter, hvilket gav lige så lidt mening som et Mikkeller/Carlsberg collaboration brew med humle tilsat af en royal klam hånd. En eklatant fejlbestilling og vi kunne intet smage.

Til gengæld satte BrewDog/3Floyd’s røgede Barley Wine Bitch Please kog under kedlerne igen. Og dette egentlig ganske overraskende, da denne signatur ikke er helt stolt ved at indrømme et anstrengt forhold til denne klæge, søde og alkoholmættede øltype. Men Bitch Please er ikke nogen helt almindelig Barley Wine, og vi kan vel næsten gå så langt som at sige, at det var et af højdepunkterne fra BrewDogs stand til Ølfestivalen. Bitch Please er en rasende røget kælling med en ånde som bunden af et askebæger. Man lader sig nemt forføre af det store hvide stædige skum og den dansende lette røde svagt carbonerede krop, men når hun har kørt dig træt, så roder hun rundt med skorstensfejeren én gang mere.

Vi mindes ikke så ekstrem røgethed, men vil heller ikke afvise, at det er fusionen med den kraftige alkohol (12%), der gør Bitch Please ekstra krasbørstig. Det noget nær perfekte genreutroskab. De onde heavy metal drenge fra 3Floyds og de gale men ultra kommercielt udspekulerede skotter fra BrewDog er bevidst gået efter at springe rammerne for øltyperne som så mange gange før. Headbrewer fra BrewDog Stewart Bowman definerer selv BitchPlease som en skotsk barley wine brygget med 7 forskellige malte, den legendariske Islay malt samt smørkager(!), karameller, candy floss og humlerne Green Bullet for bitterhed og Nelson Sauvin for aroma. Hele herligheden er efterfølgende lagret 8 måneder på single malt egetræsfade.

Aromaen er kraftig og nibber i næseborene, atypisk Barley Wine der som regel er indelukket og sød. Røg. Malt. Alkohol, whiskey og et snert af fugtig kælder. Smagen er ren rå røg i alle dets facetter af tobak, kul, bål og aske. Over ganen sniger en tiltagende sødme sig sikkert ind på paletten med brændt sukker, karamel og slik. Bitterhumlen er ikke dristigt doseret og lader noget tilbage at ønske, især når den boozy røgede langvarige finish indfinder sig.

Man kan mene om Bitch Please hvad man vil, men resultatet er enestående ekstremt, outreret og originalt. Og det er vel sådanne oplevelser enhver geek lever for.

Karakter (0-6): 4