Ølørkenen Østerbro var 11. og 12. maj centrum for det der mest af alt mindede om et fata morgana. Først da vi stod med de orange poletter i den ene hånd og det nærmest komplette katalog over den fremmødte verdenselite af megamikroer i den anden, gik det op for os at vi ikke led af Kaptajn Hadockske hallucinationer, men rent faktisk havde fundet en oase i form af Copenhagen Beer Celebration.
Der er allerede skrevet stolpe op og stolpe ned om eventen, der delte ølfolket op i et A og B hold. Jeg skal spare dig for yderligere ord, men i stedet blot henvise til de tre mest interessant yderpoler. Det småperfide jantelovsdestillat fra jyllandspesten, den nøgterne analyse fra ølnørdens Knut Alberts fine blog og så et et klinisk præcist og filosoferende fugleperspektiv fra øløjet i det høje, Mund-Fuld.
Selv kunne jeg kun få øje på en kæmpe katastrofe af richterskala-rungende proportioner. En eklatant bommert der ikke kan tilgives før næste år, hvor der skal strammes op på både planlægning og handlekraft: Denne stupide signatur havde kun købt billet til om lørdagen!! Måske var det fordi man ikke helt troede på, at der for første gang i skandinavisk ølhistorie vitterligt var samlet så mange verdensklasseøl under et tag. Men det var der. Og min kampform var ganske enkelt ikke god nok til at komme i gennem bare halvdelen, og det medførte stor stress og total mangel på overblik.
Jeg startede med at styre direkte mod Hoppin’ Frog’s Mean Manalishi Double IPA, måske verdens bedste af sin type, som jeg aldrig har smagt frisk fra fadet. Udsolgt fredag. No no no. Vendte mig om, der stod kultbryggerne fra Dieu Du Ciel med måske verdens bedste kaffestout, Peche Mortel. Men der var gået ged i anlægget, og de yderst venlige tendere stod smurt ind i skum og bad om min tålmodighed. No no no. Det var så her jeg igen kom i tvivl – var jeg midt i et fata morgana alligevel?
Frisk luft skulle vise sig at blive redningen. For der ude i småregnen stod et aggregat, der mest af alt lignede pølsevognen på Trianglen, men bag desken gemte sig ikke sennep, ketchup og ristede løg, men derimod CBC’s største antal haner fra legenderne De Struise. Yeah yeah yeah. Selvom jeg igen urutineret og famlende fremstammede ordene “Black Damnation“, og dermed fik lammet smagsløgene i en lille times tid, fik jeg i det mindste lidt ro på og lagt en form for en slagplan: Gå efter det sureste, gå efter det mest eksotiske og gå efter det du med størst sandsynlighed aldrig kommer i nærheden af igen.
Det startede med højdepunkter fra fantastiske Farmers Cabinet, der havde forvandlet 1000IBU til en cocktail, Fanø Bryghus der bød på vildtgæret stout, og en vildgæret fadlagret version af legenden Panepot fra De Struise, ja listen var endeløs lang. Et par lavpunkter sneg sig dog også ind med sure og svært overraskende småskuffelser fra Evil Twin og Amager Bryghus. Men jeg fik alle tre ønsker mere end opfyldt, da jeg stødte ind i the hardest working bad ass in beerbizz, Smeden. Manden der har en øl opkaldt efter sig. Manden der har så absurd mange jern i ilden, at han burde være brændt ud for længst. Selvom han tilmed er venligheden selv, er han nyligt på en måde gået sur i det hele alligevel.
Efter i mange år at have kigget djævlesønnen Mikkel Borg Bjergsø over skulderen, er han nu selv faldet i gryden, den sure vel og mærke. Så har han pludselig en øl på hanerne til CBC: “Pop The Cherry Smeden Blend”, så er han pludselig stateside for at gæstebrygge brett-bomber på Mikkellers vegne med Farmers Cabinet, så svinger hans spanskrøret som lærer på Mikkeller og Farmers Cabinet Beer School, og inden du når at blinke med øjet brygger han udelukkende surt med Kristian Lowenstein fra Dupont og Dupond under navnet Bad Luck Brewery. Derudover holder han naturligvis Mikkeller-maskinen velsmurt , og et af de seneste skud på den sure stamme mente han måtte være noget for mig. Og tak !! Det skulle nemlig vise sig at blive et af CBC’s absolutte højdepunkter. Introducing Spontanedoubleblueberry Lambik:
En sand blåbærbombe på 7,7%, ja nærmest en Imperial Lambic. Om ikke legenden Cantillon Blåbær Lambik har fået sig en Evil Twin!! Var der kommet flere blåbær i, skulle vi havde drukket den med sugerør. Det mente den amerikaner jeg gnubbede skuldre med i køen i hvert fald. I agree. Jeg ventede på mit 4. glas af dette bizarre men brillante bryg. Han var på sit 9. og medgav stolt, at han ville fortsætte til fadet var tomt. Han indrømmede, at han efterhånden følte sig som Michelinmanden, og jeg ventede på at han eksploderede hvert øjeblik. Men hans smil og saglighed blev bare større og større. Det gjorde mit også.
Bare synet var ganske guddommeligt. En fyrrig frisk og højt carboneret dyb rød nærmest lilla krop, iklædt det vildeste skum jeg nogensinde har set. Storknitrende, tæt, stædigt og pink. Oven glasset svæver en nyslået frugtrig og sur aroma med masser af malt, blåbær, brett og noget der minder om eg. Smagen er in your face sur. Brett, citrus, malt og blåbær – meget ung men direkte drikbar. Ikke så dyb, kompleks og hemmelighedsfuld som Cantillon Blåbær Lambik, men alligevel så autentisk, koncentreret og afbalanceret, at de fleste spontangærede soldater jeg står sammen med taler højt med sig selv i bar benovelse. Blåbærkoncentratet er simpelthen vanvittigt, og giver en sødme der spiller synkront op i mod det stikkende sure bid.
Det har været en dyr sag at brygge, og vi skal ikke vente os en flaskeversion eller mere på hanerne på Mikkeller Bar, men vi har da lov at håbe, for det var da i særklasse det sure højdepunkt fra Mikkeller. Måske til næste års Copenhagen Beer Celebration, hvem ved?
Da dagen går på hæld for mit vedkommende tager jeg dagens bedste investering under armen – Mikkeller Spirits, Black Alkohol, og glæder jeg mig over den low-key og afslappede stemning på CBC. Det var i sandhed fælles fejring af craft beer, ikke noget larm og ramasjang, ingen overdrevne stande for blære sig med sit brand, men langborde hvor bryggere og geeks kom hinanden ved på kryds og tværs. Mikkeller kunne jo nemt have sluttet 50 haner til, men så havde der jo ikke været plads til så mange andre. Klasse. Ses vi til næste år? Det tror jeg vist nok vi gør!
Karakter (0-6): 5
Mere Mikkeller på Allbeer
Allbeer 
4 thoughts on “Mikkeller, Spontanedoubleblueberry Lambik”