I det forgangne år fik jeg desværre ikke opfyldt mit efterhånden gamle ønske om at se Miss Håndbryg’s sorte baggårdskat Klaus Bransmark træde op på den professionelle ølscenes skrå brædder. Til gengæld fik jeg så verdens dårligste byttehandel: Stronzo Brewing med deres skumle tele-millioner, deres massive og homoerotiske reklamekampagne og et slogan der på det skamligste tilsyneladende er stjålet fra Croocked Moon. Et mere forfejlet forsøg på at købe sig til mikrobryg-street cred skal man da godt nok lede længe efter.
Men den gode nyhed er så alligevel, at Klaus Bransmarks bastardbryg muterer i den ene mere tophemmelige konstellation efter den anden. Kamikaze Biru er resultatet af et mere formaliseret samarbejde mellem Lasse Ravn fra Dupond & Dupont Brewery og Klaus Bransmark. Lasse hang øjensynligt konstant ud i køkkenet på de Mezas Vej alligevel, så nu går de to planken ud med deres fælles passion for røg og stout. Med andre ord er man allerede helt varm om hjertet inden Skorstensfejeren er skænket op, og det her er simpelthen selve definitionen på den street creed Stronzo sukker efter men aldrig kommer i nærheden af.
Uden at være røget som røgens moderby Bamberg er der alligevel flot fut i skorstensfejeren, som må siges at være noget nær den perfekte øl til at tage hul på et nyt år. Ryesgade på Østerbro var et regulært ragnarok indhyldet i bål, brand, bomber og tæt røg. Jeg lænte mig langsomt tilbage i læderet og tilbragte en lille times tid i uforligneligt selskab med noget af det bedste håndbryg jeg har lagt drøbel til. De på nethinden balsamerede minder om Bransmarks sorte klimaks, den røgede russer Miss Babooshka, titter frem. Her er der bare skruet ekstra op for alkometeret der lander på hele 10.9%.
Noterne i næsen er en smule fortættet til at begynde med, men man fornemmer at den kulsorte og lavt carbonerede skorstensfejer har mere på vej. Det storknitrende, bundbrændt, velduftende, voldsomme og sindsygt stædige skum gør også sit for at holde på indtrykkende. Men inden længe svæver oven glasset brændte og røgede noter samt brændestabel, tjære, tovværk og spids røg.
I smagen en asketisk, nordisk nærmest kynisk råhed suppleret af en spirrende surhed der aftager efterhånden som Skorstensfejeren finder sin rette temperatur. Minimal restsødme og en konservativ gane eller to vil sikkert sige ubalance – men denne signatur ryger i med begge ben. En aggressiv humleorkestrering med den drabelige duo Chinook og Simcoe, der rammer den umulige blå tone. Bister bitter. Røget bitter. Tørhumlingen med Chinook og lagringen i træspåner står i det hele taget stolt op i mod de hele 6 malte domineret af røg og whiskey peatet malt. Smagen er nådesløs. Gudeløs. Ond. Lidt engelsk lakrids, kaffe og mørk chokolade bløder en smule op, og man venter hele tiden på et ekstra skud regulær røg som dog udebliver i den lange og bitre finale.
En stor oplevelse og man ønsker sig en ekstra skorstensfejer til den dag manden med leen banker på, eller måske bare til i dag, hvor jeg har spottet tre Mikkeller øl på tilbud i Irma. Så er dansk mikrobrygs uskyldige navlestreng da vist kappet, og der er mere end rigeligt plads til flere vanvittige indfald fra køkkenet på de Mezas vej.
Karakter (0-6): 5
Mere Miss Håndbryg på Allbeer
Miss Håndbryg Blog
Miss Håndbryg Facebook
Dupont og Dupont Breweries på Facebook
Allbeer 
Velskrevet som vanligt.
Får sgu lyst til røget skorstensfejer.