Denne røgede version af Beer Geek Breakfast er bedre kendt som “Svinet” eller “Bacon-bajeren”. Der er altså ikke bacon i øllen, som flere geeks har fået helt galt i halsen. Den er brygget med røgmalt, som sammen med kaffe og humle godt kan sende små salte smagsindtryk i retning af bacon. Så både jøder, vegetarer og muslimer kan roligt drikke med her, hvis de altså kan lide sort røget øl.
Beer Geek Bacon blev bl.a. serveret til røget svin spicet up med stærkt krydrede toner af chili til en Beer Geek Brunch september 2011 på Mikkeller Bar. En happening fostret af den gamle barchef og nuværende sidekick til Flying Couch, Jannik Sahlholdt. Lad os bare endnu engang slå helt fast, at brunch aldrig bliver det samme igen. Aldrig. Vi var hinsides vores vildeste fantasi, og deleriumdrømmen blev heldigvis også inledningen til et langt og succesfuldt samarbejde mellem Mikkeller, Mielcke og Hurtigkarl.
Desværre havde vi ikke samme gastronomiske klasse med på ferie, men mindre kan jo også gøre det i form at lidt stærk ost fra Gundestrup Mejeri, ristet rugbrød, Mikkeller Black stærk sennep og cornichonger.
Keith Shores stilsikre streg er noget mere elegant end den gamle og sjældent mislykkede etikette, hvor en stor fed skive bacon var plastret tværs over den simpelt strippede illustration.
De kulsorte dråber skænket i Mikkellers spritnye superstramme 20 cl smageglas med den store, stædige og knitrende skumkrone på toppen fuldender et visuelt stilstudie i særklasse. Skummet står stort, stædigt og megamørkt til den sidste tår, som altid supplerer en god finish på en øloplevelse. De tunge gardiner sidder stadig solidt langs kanten i det tomme glas og understreger rustikken i det samlede udtryk.
Med båthornet dybt i glasset forsvinder vi direkte i drømmeland, og denne brillant røgede version af Beer Geek Breakfast har en stor aroma med ristede noter af malt, mild og rund røg, kaffe, brændestabel og humle, der nibber i næsen.
Forrest på tungen fornemmes sødme, røg, kaffe og mørk chokolade. Over ganen følger ristede noter af malt, så bitterhed med et strejf af soya og salt der fortoner sig i en langvarig tør, ristet og bitter finish.
Så absolut en øl der kræver akkompagnment til smagsløgene, og den lille hjemmehæklede buffet gjorde jobbet fint.
Mundfølelsen er chewy, robust og efterlader en coatende følelse. Det er måske den mest potente og slagkraftige medlem af Beer Geek Family. Den virile viskositet hviler tungt over det røgede udtryk, og fyldigheden fæstner sig solidt i synk efter synk i et blivende bid af bitterhed og stor smag fra det sorte univers’ uforklarlige dyb.
De forskellige batches af svinet har haft meget svingende grad af røgethed. Denne opdaterede version ligeledes fra Lervig, har ikke den asketisk spidse askerøg, men en mere rund, behagelig brændt tobaksrøg, der blot kalder på tilbagelænet nydelse mens spændningerne i pandebrasken forsvinder.
Det klæder i den grad Beer Geek Breakfast, at der skrues op for røgmalten, og man kan jo ikke lade være med at tænke på, hvordan øllet ville udvikle sig med endnu mere røg.
Vi indrømmer at være stokkonservative, når det gælder det røgede univers. Mikkellers Rauch Star – et kollab med Stillwater, var i vores bog alt for domineret af alkohol. Den ultimative og aldeles tidsløse reference fra Brauerei Heller Thum, Aecht Schlenkerla Rauchbier, har i alle dens interessante mutationer et asketisk brændt bid af røg, der nærmest kræver en skumslukker at komme til livs.
Det har Beer Geek Bacon ikke. Men det er heller ikke meningen, og bacon-bajeren er stadig det bedste skud røg fra den hjemlige scene sammen med den desværre udgåede “Burn Out” fra vennerne på Lorteøen, Amager Bryghus.
Karakter (0-6): 5
Allbeer 