Berlingske Tidendes vinguru Søren Frank indledte påskedagene med at teste 15 påske/forårsøl op til ferien. Jeg nærer den dybeste respekt for Søren Frank vinklummer, men her knækker filmen altså, og jeg undrer mig især over tre ting. For det første en mistænkelig overrepræsentation af dåsebajerens alfons – Ølfabrikken, (Ja, det er svært at holde igen på en dag hvor Harboe har overtaget Gourmetbryggeriet), for det andet en nedladende anmeldelse af BeerHere’s mesterlige ”Påske” og for det tredje udeladelsen af Årets Brygger, Mikkeller og hans Funky (e)star.
4 ud af 15 øl var fra Ølfabrikken. Om det skyldes mangelfuld research eller at Ølfabrikkens altid kalkulerende og velsmurte marketingmaskine var landet på Søren Franks skrivebord skal jeg ikke kunne afgøre. Men det virker næsten for tendentiøst når Mr. Ølfabrik, nu genfødt som Mr. BeerHere, Christian Skovdahl Andersens ”Påske” omtales som ”bizar, parfumeret og uden balance” og får samme karakter som Ølfabrikkens dilletantiske dåseøl “Cream Ale”. Vi lader den stå et øjeblik.
Helt sort bliver det når man forgæves spejder efter Mikkellers Funky (e)star. Øllet lander ellers medio marts stort set samtidig med at Mikkeller for anden gang tildeles prisen ”Årets Brygger” af Danske Ølentutiaster. Som om det ikke var nok lander Mikkeller også endnu engang på en fantastisk 6. plads i RateBeers kåring af årets bryggeri. Franks artikel er fra April, men dåseøl fra Ølfabrikken fortrængte altså Funky (e)star fra omtale. Allbeer lader det ikke pasere, og lettere forsinket giver vi nu dette enestående bryg den spalteplads den fortjener.
Påskeøllet falder traditionelt i to kategorier. Den traditionelle, mørke, tunge bock-type og så de nyere crowdpleasere, forårsbrygget. Men som med BeerHere’s ”Påske” laver Mikkeller selvfølgelig sit eget originale og innovative bud på en påskeøl. Personligt fik jeg den skænket fra flaske af ølbartender André fra Plan B, på samme dag denne ydmyge blog passerede de 10.000 besøg. Så humøret var højt. Allerede ved synet af flasken, er det umuligt ikke at lade sig charmere og ganen gør sig klar til en psykedelisk genistreg. En uimodståelig kombination af det velhumlede og det syrlige, det fårårsfriske, lette og det bitre og fyldige Mikkeller trademark.
Den ravfarvede krop er svævende let, spillevende og brusende. Skummet er stort, creamet, tæt og særdeles langvarigt. Noter af fyrnåle, gær, brett, karamel, humle og florale aromaer i næsen. Det syrede, subtile spontantrip fra brettanomyces kombineret med det velhumlede og afrundet med kæk kandis på toppen udgør en smagsoplevelse jeg ikke har oplevet før. Funky må vidst være ordet. Finalen er bitter og lang, mundfølelsen er varmende og snerper lidt af 9.4% alc, der ellers er helt skjult. Efter at have nydt endnu en flaske med lidt renere smagsløg, synes jeg kun at den vinder og sætter sig fast som en enestående øloplevelse, der ville have gjort Søren Franks læsere en stor tjeneste. En ekstra flaske er tilføjet lageret, måske et større trip er i vente til næste års påskefrokost.
Karakter (0-6): 5
Mere Mikkeller på Allbeer
Allbeer 
Tak til Martin for inspirerende læsning og for lige at sætte dén ting på plads.