Evil Twin, Auld Yin Imperial Taiji Stout

Man føler forkælelsen fysisk i selskab med Evil Twin. Sådan lidt som en glad hund i en slagterbutik, hvor det ene kødben er større end det andet. Selvom l’Enfant Sauvage, Jeppe Jarnit Bjergsø, længe har været en absolut highroller i danish beer bizz med sin Ølbutikken og den vildtgærede legende “Cantillon, Blåbær Lambik”, er det dog alligevel ganske bemærkelsesværdigt så hurtigt han med uhørt højt niveau lægger den internationale craft beer movement for sine fødder. Mon ikke det er nøje planlagt, og skal man tro diverse interviews har Jeppe da også brygget lige så længe eller ligefrem længere end hans berømte tvilling. Dertil har Evil Twin to djævlehorn indopereret i logoet, og det kan selvfølgelig også være forklaringen på, at man så hurtigt kan blande sig i den absolutte verdenselite og sætte alt på et bræt i det der begynder at ligne et regulært eventyr i USA.

Ud over en enkelt og lidt overraskende sur skuffelse på CBC, bliver brygget bare bedre og bedre. Med Imperial Biscotti Break Porter peaker Evil Twin internationalt med skamrosende anmeldelser, men desværre er dette bryg tilsyneladende utilgængeligt på de hjemlige breddegrader, så da denne signatur spejdede efter ferieøl i Ølbutikken, fik den altid hyggelige betjening istedet listet en fadlagret variant af den fine Yin ned i min klirrende kuffert.

Hvilken anbefaling. Auld Yin er altså her uden sin Yan, men til gengæld har de sorte dråber drevet den af i 9 måneder i nogle whiskey-tønder hos BrewDog. Det er den absolut ikke blevet ringere af, slet ikke. Tonerne af træ og whiskey har føjet nye smagslag, dybde og kompleksitet til den noget nær perfekte pallette.

For snart længe siden gav Yin og Yan os varmen en kold vinteraften og gjorde et uudsletteligt indtryk. Dog kan jeg ikke huske om mundfylden i Yin var lige så relavtivt spinkel, som den opleves i Auld Yin Imperial Taiji Stout. Smooth, slim og silkeblød ja, men man kan dog ikke lade være med at foretille sig dette bryg med et par kilo ekstra på sidebenene. En detalje, men alligevel tror jeg at en federe og stædigere mundfylde ville bringe dette bryg op i ligaen for rendyrket sort magi.

Anyway, det rokker overhovedet ikke ved, at Auld Yin Imperial Taiji Stout er en helt enestående oplevelse og rammer et eller andet uberørt i barrel aged genren. At finde vild kalder de det i filosofiens verden, når man farer vild men finder hjem alligvel – rigere. Det er svært at sige hvad og hvorfor, men smagsløgene sendes på tur i nyt grænseland. Måske er det netop letheden og elegancen, måske den fantastisk forførende tone af whiskey, der isoleret set er a bit boozy og ubalanceret, men som bare passer perfekt til den lave carbonering og til de øvrige mørke og ristede smagsindtryk af malt, mørk chokolade, sød lakrids, vanilje, træ, mørk frugt og en let røget bitterhed. Finalen er lang og fortoner sig i en tør og varmende finish af whiskey.

Det hele pakket ind i en sort stram krop med et minimalt, let, luftigt og holdbart brunt skum, der efterlader slør langs glassets kant. En god times tid senere er de sidste dråber stadig sprøde og friske, og det er svært at forstå at så bevidst undercarbonering kan holde øllets figur fin og stram hele vejen til glassets bund. En ekstra er sat på det sorte lager – tak skæbne Auld Yin var hvad der skulle til en iskold og blæsende sommeraften.

Følger man Jeppe Jarnit Bjergsø på Twitter eller Facebook, har man i den seneste tid været tilskuer til et hav af forskellige Evil Twin happenings og brygsamarbejder stateside – evil is going on. Allbeer håber i den grad også, at de geekede ganer på hjemmefronten bliver tilgodeset – gerne med betragteligt flere flasker på ølhylderne end tilfældet er i dag. Horns Up !!

Karakter (0-6): 5
Læs også: Evil Twin, Ashtray Heart